Refleksioner efter et besøg

Forleden havde jeg den fornøjelse at kunne vise Matthew Reider og hans familie

bestående af hans hustru Lily og sønnen Stephen rundt i vores bygning på Dag

Hammarskjölds Allé. Og i mødet med de tre stod det lige pludselig klart, hvad det er

for en værdikamp, der udspiller sig for øjnene af os. De tre kom fra en meget stor

Unitarian Universalist menighed i Fairfax, Virginia, og det varede ikke længe, før vi i

vores samtale nåede ind til kernen i værdikampen. For samtalen faldt selvfølgelig

også på et af hovedsæderne for den unitariske tanke, University of Harvard, som

ligger i Massachusetts. Et af fakulteterne, Harvard School of Divinity, rummer et helt

enestående arkiv for den unitariske bevægelse i USA. Og det var indlysende, at for

Matthew, Lily og Stephen var der en tæt forbindelse mellem Fairfax-menigheden og

Harvard.

Samtalen måtte naturligvis falde på Trumpismen og MAGA-bevægelsen. Koblingen

af Trump og Harvard, eller rettere modsætningen mellem Trump og Harvard, var

med til at klargøre for mig, hvilke værdier vi som unitarer må tage afstand fra, og

hvilke værdier som er kerneværdier i unitarismen. Det er værdier som tolerance,

frisind og accept af anderledes tænkning, som er nogle af grundpillerne i den

unitariske tanke. Det er også de værdier, Harvard står for. Så derfor er det

indlysende, at Trump og hans regering må gøre alt, hvad de kan, for at genere

University of Harvard. Man truer med at fastlåse finansieringen af midler til

Universitetet. Man fratager universitetet retten til at have udenlandske studerende.

Man anklager Harvard for at huse ”venstreorienteret” tankegang. Man forsøger at

ramme, hvad man mener må være livsnerven i universitetet: pengepungen. Men

Harvard er så meget mere end pengene: Harvard er et sted, som har fostret

nobelprismodtagere. Harvard er globalt fyrtårn for frisind. Og så har Harvard netop

inkorporeret den unitariske ånd i sin School of Divinity.

Unitarismen er i mine øjne mange ting. Der er en dyb spirituel og udogmatisk

dimension i unitarismen. Men der er også en anden side af Unitarismen, som er helt

tydeligt politisk. Det stod klart for mig under samtalen med Matthew, Lily og

Stephen. Og det fremgik også af sommerudgaven fra 2025 af det tidsskrift, de

forærede mig, UUWORLD, the Magazine of the Unitarian Universalist Association.

Man ruster sig spirituelt til den kommende værdikamp. Som Reverend Sofia

Betancourt stiller spørgsmålet i en klumme i bladet: ”Hvordan kommer vi videre, da

nu autoritanismen er i fremdrift både herhjemme og i resten af verden, alt imens

præsidenten i De Forenede Stater frit deklarerer sin hensigt om at begrænse

velfærden for så mange elskede medborgere?”

Jovist. Vi lever herhjemme i et vidunderligt velfærdssamfund, et velforankret

demokrati, som bygger på noget, der godt kunne minde om unitarisk tolerance.

Men tolerancen er ikke en selvfølge, selv ikke i Danmark. Som Lily fra Virginia sagde:

”Mine rødder er i Kina langt tilbage i historien. Dér er unitarisme forbudt nu om

dage.”

Sofia Betancourt har ret. Vi må overveje, hvordan vi skal gribe den værdikamp an.

For disse værdier er nok en værdikamp værd.