Trosgrundlag
Unitarisk Kirkesamfunds trosgrundlag 2023.
Unitarer har ingen trosbekendelse, men flertallet af Unitarisk Kirkesamfunds medlemmer er enige om at følgende udsagn udtrykker den religiøse kerne i unitarismen. Der kan være synspunkter i den enkeltes livsanskuelse, som afviger fra nogle af dem, men det respekteres, da enhver religiøs overbevisning anses for et personligt anliggende. Endvidere regnes der med en stadig udvikling, hvorfor ethvert af punkterne når som helst kan blive revideret.
Trosgrundlag
​​
Vi tror på, at tilværelsens højder og dyb, dens sorger og glæder ikke kan udtrykkes i formler eller eviggyldige læresætninger, men må opleves og erfares livet igennem. Og vi tror på, at mennesket er født åbent, spørgende og rummer det gode. Sikre fælles svar på livets store spørgsmål har vi ikke.
Vi har tillid til, at der findes én altomfattende guddomskraft, der
individuelt kan opfattes på forskellige måder, og vi antager, at alle religioner og al religiøsitet udspringer af denne ene kilde.
Vi føler den dybeste ærbødighed for skabelsens og alt levendes store
under og mener, at vi alle har et medansvar for Jorden og for alt liv.
Religionernes fælles udspring
​
Alle religioner er menneskelige forsøg på at forklare det uforklarlige.
De er afhængige af kultur og kan derfor ikke være endelige og faste,
men er under stadig udvikling. Ingen religion besidder hele ”sandheden”,
men alle religioner indeholder noget sandt.
Unitarer søger til stadighed overensstemmelse mellem deres religiøse overbevisninger og videnskabelige teorier.
En altomfattende guddomskraft
​​
Unitarer antager helt overordnet, at universet udgør en enhed (unitas)
eller helhed, hvor alt hører sammen og er indbyrdes afhængigt.
Der findes én altomfattende guddomskraft. Denne kraft kan opfattes på forskellige måder – som en personlig gud, en åndelig lov, et kosmisk princip eller lignende – og kan derfor også have forskellige navne.
Vi har ikke fælles svar på de store spørgsmål: om livet ophører, hvad der måtte ske efter livets ophør, og lignende. Vi finder det dog umuligt at tro, at en altomfattende guddomskraft vil kunne gå ind for evig fortabelse.
Vi har og udviser respekt for alt livs indbyrdes afhængige netværk,
hvoraf vi alle er en del.
Det enkelte menneskes samvittighed og frie tanke
​
Det er livsbekræftende at føle tillid og kærlighed til guddomskraften og til alt levende.
Det guddommelige har ikke kun inspireret nogle mennesker i en svunden tid – det guddommelige inspirerer alle mennesker til alle tider.
Vi anerkender den enkeltes ret til fri tænkning, undersøgelse og tro under ansvar for sin gud og sin samvittighed, ubundet af ydre autoriteter, men i overensstemmelse med den unitariske etik.
Religiøse opfattelser overvejes og diskuteres løbende.
Unitarer respekterer den enkeltes ret til sit religiøse ståsted. Vi forventer
samme respekt fra andre.
Unitarer søger til stadighed overensstemmelse mellem videnskabelige teorier og deres religiøse overbevisninger.
Samhørighed med verden
​​
Vi ærer det guddommelige i alle mennesker og mener, at der er nedlagt en guddommelig gnist i alt levende. Alle er guds børn.
Vi helligholder og ærer og ønsker at leve efter kærlighedsbuddet, som det
er skrevet ind i mange af de store religioner, for eksempel som Jesus
formulerede det: ”Du skal elske din gud af hele dit hjerte og din næste
som dig selv.”
Fælles historie
​
Unitarer har en fælles historie, der deler rødder med kristendommen,
og som blandt andet indebærer:
– at Jesus opfattes som et inspirerende menneske,
– at dåb og nadver er unødvendige, fordi tanken om arvesynd og evig
fortabelse forkastes,
– at Bibelen kan være en inspirerende bog, men ikke er en autoritativ sandhed.
