top of page

Om trosbekendelser og trosgrundlag.

Der er noget helt særligt ved at være unitar. De dogmer, der nødvendigvis er indlejret i en trosbekendelse i mange religioner, anerkender vi ikke, fordi vi er skeptiske overfor dogmer – af mange grunde. Således anerkender vi heller ikke det treenighedsdogme, der er indlejret i den kristne trosbekendelse. Det er derfor vi kalder os unitarer. Men vi har på forsigtig vis formuleret et så vagt trosgrundlag, at man godt kan kalde det dogmefrit. Det er formuleret på vores hjemmeside og lyder sådan her: 


”Vi tror på, at tilværelsens højder og dyb, dens sorger og glæder ikke kan udtrykkes i formler eller eviggyldige læresætninger, men må opleves og erfares livet igennem. Og vi tror på, at mennesket er født åbent, spørgende og rummer det gode. Sikre fælles svar på livets store spørgsmål har vi ikke.


Vi har tillid til, at der findes én altomfattende guddomskraft, der individuelt kan opfattes på forskellige måder, og vi antager, at alle religioner og al religiøsitet udspringer af denne ene kilde. 


Vi føler den dybeste ærbødighed for skabelsens og alt levendes store under og mener, at vi alle har et medansvar for Jorden og for alt liv.”


Men friheden ved at være unitar kan også bestå i, at vi kan formulere vores egen personlige trosbekendelse. Det har Erik Bovin gjort. Han er medlem af Unitarisk Kirkesamfund og har stærke rødder i unitarismen. Hans formulering af sin egen trosbekendelse er så interessant, at den fortjener at blive delt elektronisk. Det være så hermed gjort. Opstillingen er også interessant. Punkt for punkt kommenterer Erik Bovin den kristne trosbekendelse og omskriver den så at sige til sin egen. 

Med venlig hilsen og med stor tak til Erik Bovin, fordi han havde lyst til at dele sin helt private trosbekendelse med os.


Niels Kjeld Thorsen, medlem af Unitarisk Samfunds bestyrelse.


Trosbekendelser

Folkekirkens trosbekendelse og min trosbekendelse i relation til folkekirkens:

Folkekirkens trosbekendelse:

Vi forsager Djævelen og alle hans

gerninger og alt hans væsen.

Vi tror på Gud Fader, den almægtige, 

himmelens og jordens skaber.

Vi tror på Jesus Kristus, 

hans enbårne Søn, vor Herre, 

som er undfanget ved Helligånden, 

født af Jomfru Maria, 

pint under Pontius Pilatus, 

korsfæstet, død og begravet, 

nedfaret til Dødsriget, 

på tredje dag opstanden fra de døde, 

opfaret til himmels, 

siddende ved Gud Faders, den

almægtiges, højre hånd, 

hvorfra han skal komme at dømme

levende og døde.

Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige

kirke, de helliges samfund, syndernes

forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.


Amen

Min trosbekendelse:

Jeg forsøger at undgå, at det onde i mig

farer frem.

Jeg tror på noget større end mennesket og på en sammenhæng mellem det og os.

En sammenhæng i og uden for vores krop og sind, (vi kan kalde det ånd).

Jeg tror på Jesus som menneske og som

en stor kanal fra det guddommelige / den større sammenhæng. At han udfyldte sin opgave på jorden som vejviser for mennesker via åndelig kontakt

Jeg kender ikke Jesus´s undfangelse, men tror han er påvirket af åndelig indstråling, evt. fra Kristus.

Jeg tror på at Jesus måske genopstod fra

de døde for at vise at også genopstandelse, eller reinkarnation, er mulig, også for alm. mennesker.

Jeg tror på at vi, når vi kommer over på

den anden side, (dør), så evaluerer vi

(dømmer) vi vores nyligt udlevede liv på

jorden og planlægger vores næste

inkarnation sammen med rådgiverne.

Jeg tror på energier og ånd mellem vores sjæl og det guddommelige.

Ikke på kødets opstandelse ved at vores kroppe en dag skulle stige op fra graven. Men ved at vores sjæl består, når vores krop dør.

Jeg tror ikke på kirken som en højere instans eller et guddommeligt hus.


Amen.



 
 
 

Kommentarer


Unitarisk Kirkesamfund.

Dag Hammarskjölds Allé 30

DK- 2100 København Ø

Telefon: 35 26 17 71

Mail: post [ @ ] unitarerne.dk

Kirken er åben for alle på de søndage, hvor der holdes andagt eller samtalecafé.  f

For dato og klokkeslet se Kalender på hjemmesiden-

Alle er velkomne.

Kontoret har åbent hver mandag kl. 13 til 16. 

Kontakt os nemmest på:

post@unitarerne.dk

Åbent for personlig henvendelse efter aftale.

  • facebook-square
  • Twitter Square

Kirken indsamler ingen cookies. Kirkens hjemmesidehost Wix indsamler cookies, du kan se hvilke på dette link: klik her  

bottom of page