top of page

Nytårsny – at drømme i januars mørke

“Ved årets første nymåne fejrer jeg ”nytårsny”. En gammel folketradition og magisk begivenhed fuld af ønskekraft. Det er tid til at drømme stort og i nymånens mørke give drømmene vinger.” Citat fra Blandt urter og elverfolk årets gang i Hyldemors Have af Maria Lisette Jacobsen.



I år falder årets første fuldmåne søndag den 18. januar. Jeg har lyst til at kalde dagen store drømmedag. En dag med rum til at drømme kan tage form, før de bliver synlige.


I den gamle almuetro finder vi mange varianter af ønsketraditioner knyttet til nytår og nytårsny. Fælles for dem var forståelsen af, at denne tid rummer en særlig kraft: kraften i nye begyndelser. Når vi tør sætte os noget for og åbner os for det, der vil vokse, så kan vi lykkes med det, som ellers virker svært.


Derfor er nytårsny en stor drømmedag. Ikke for små justeringer, men for de store drømme. Hvad længes du efter at give fokus og næring i 2026?


På årets første bestyrelsesmøde i Unitarisk Kirkesamfund gav vi plads til netop dette. Vi drømte:

- Om at flere får øje på vores fællesskab.

- Om mere fællessang.

- Om mere humanisme og modig aktivisme, der gør unitarismen konkret og gøre en forskel.

- Om større synlighed – måske et lille online Unitarisme for begyndere-forløb, blogs og nyhedsbrev.

- Og meget mere.


Vores drømme i Unitarisk Kirkesamfund skal ikke være en flugt fra virkeligheden eller passiv ønsketænkning. Vi må tage udgangspunkt i virkeligheden, som den er og begynde, der hvor der er engagement og energi, og så lader vi det unitariske fundament guide os, når vi begynder at tage små skridt mod vores drømme. Når vi giver vores drømme opmærksomhed, forpligter vi os samtidig på at handle i overensstemmelse med dem, skridt for skridt, i den verden vi faktisk lever i.


I de her uger har DR fokus på temaet ‘Vi taler om at dø.’ Det kan anbefales at følge med: https://www.dr.dk/event/vitaleromatdoe


Skuespilleren Esben Dalgaard, der selv er uhelbredeligt syg, er vært på den nye programserie DR-serie 'Min sidste gave'. Han siger: “Træk drømmene ind i dit liv. Lad være med at udskyde, til du bliver gammel. Hvem ved, om du lever til den tid?”


Til refleksion over nytårsny i januars mørke:


  • Hvad drømmer du om for din spirituelle udvikling i 2026?

  • Hvilke fællesskaber længes du efter at styrke?

  • Hvad er dit næste lille skridt i retning af det, du drømmer om?


Må dine drømme få vinger her i 2026.


Ses vi?

Jeg håber at høre fra dig i kommentarsporet eller se dig til en af de unitariske aktiviteter i Huset på Dag Hammerskjolds Allé.


Følg med i den unitariske aktivitetskalender:


Februar

Søndag den 1. februar, kl. 16:00

Andagt v. Vagn Plenge 


Marts

Søndag den 1. marts, kl. 16:00

Andagt om Faste og Fællesskab v. Mette Mikkelsen


Og alle er velkomne!

 
 
 

Kommentarer


Unitarisk Kirkesamfund.

Dag Hammerskjölds Allé 30

DK- 2100 København Ø

Telefon: 35 26 17 71

Mail: post [ @ ] unitarerne.dk

Kirken er åben for alle på de søndage, hvor der holdes andagt eller samtalecafé.  f

For dato og klokkeslet se Kalender på hjemmesiden-

Alle er velkomne.

Kontoret har åbent hver mandag kl. 13 til 16. 

Kontakt os nemmest på:

post@unitarerne.dk eller på telefon 53 79 61 08

Åbent for personlig henvendelse efter aftale.

  • facebook-square
  • Twitter Square

Kirken indsamler ingen cookies. Kirkens hjemmesidehost Wix indsamler cookies, du kan se hvilke på dette link: klik her  

bottom of page