Fejring af Jordens Dag

Den 22. april 2025 markerede vi Jordens Dag i Unitarernes Hus. Jordens Dag er en global mærkedag for vores klode og livet på Jorden. 

Markeringen var en anledning til en pause en sen eftermiddag i april. Hvor vi var sammen med Jorden gennem ritualer, musikken, ordene og fællessangen. Marianne Nørregaard ledte os så fint gennem et lille og tankevækkende ritual, hvor vi fik lejlighed til at skrive et lille brev til Jorden.

Her er mit brev til Jorden. 

Kære Jord, Kære ven

Tak for underet.

Tak for lys og liv, vand og luft.

Tak for skønheden.

Tak for venner og familie.

Tak!

Undskyld, jeg tager for meget og giver for lidt.

Kærlig hilsen

Mette

Kristoffer Hyldig spillede så smukt til vores fællessang og kraftfuldt og turbulent bl.a. Ce qu'a vu le vent d’ouest (Hvad vestenvinden har set) af Debussy. 

Markeringen var en god stund, hvor vi sammen fik en pause i hverdagen, mærkede og måske genfandt forbindelsen til Jorden, og det vi er en del af: naturen, kredsløbet, livets skrøbelighed, Jordens og livets kraft.

Jordens Dag er en god påmindelse om, at vores handlinger har konsekvenser. At vores relation til Jorden ikke er teoretisk eller teknisk, men helt konkret. Vi er ikke adskilt fra naturen – vi er natur! Eller som Marianne sagde i sin tale: 'Mennesker er også en slags dyr!’

Måske nåede du ikke en markering af Jordens Dag. Men vi har jo chancen hver dag. Hver dag kan vi vælge som Jorden Dag med et fokus på omsorg og vores relation til Jorden måske ved: - at skrive et brev til Jorden,- at lytte Ce qu'a vu le vent d’ouest (Hvad vestenvinden har set) af Debussy og tænke på vinden og Jorden.- at plante dine bare tæer i Jorden, - at samle affald i dit nabolag, - at plante et træ, en urt eller en tanke: Hvad vil du nære i verden?- at tage en pause, sætte dig på jorden eller op ad et træ i to eller ti minutter og at være stille med Jorden. Hvor du lytter, ånder, siger tak og mærker forbindelsen.

I påsken fik jeg ryddet op i et af de mange digitale fotoalbums, og det ikoniske fotografi Earthrise (jordopgang) dukkede op. Billedet er taget juleaften 1968 af astronaut William Anders fra sin plads ved vinduet i rumkapslen Apollo 8. Hans fokus var egentlig på at tage billeder af Månen, og der var - som jeg har forstået historien - egentlig ikke ‘budgetteret’ film til andet end at tage billeder af Månen, da NASA planlagde turen var Månen i fokus og ikke Jorden. 

Jeg bliver altid dybt rørt over billedet af ‘halvjorden’ der står op over månens overflade. Den lille smukke blå perle svævende helt alene i det store sorte verdensrum. Planten uden grænser, når vi bare zoomer lidt ud. Planeten, der er et stort økosystem. Planeten, der er et fællesskab midt i det store tomrum.

Jeg håber på en Jordopgang, hvor respekten for Jorden og alt levendes store under bare vokser og vokser, hvor vi får fokuseret på Jorden og vores ansvar og medansvar for Jorden. Hvor vi tænker lidt mere på alt det, der samler og forener os. Vi tog i hvert tilfælde sammen et lille skridt i den retning i vores lille unitariske fællesskab en helt almindelig-ualmindelig tirsdag i april.