Sammen om livet – og døden

November er måneden, hvor mørket tager mere og mere plads. De sidste blade falder af træerne, dagene bliver kortere, og naturen trækker sig tilbage. Det er en tid, hvor vi måske også bliver lidt mere opmærksomme på livet og døden.

I Unitarisk Kirkesamfund tror vi ikke nødvendigvis på det samme, når det gælder døden og efterlivet. Vi har forskellige forestillinger, erfaringer og spørgsmål. Men vi kan mødes om vores fælles menneskelighed og om den kærlighed og omsorg, der forbinder os.

Jeg håber, at vores fokus på døden i denne måned kan minde os om: At døden ikke kun handler om afslutning, men også om de spor, vi sætter i hinandens liv. Om det, vi giver videre, og om hvordan vi vælger at leve, mens vi er her.

I løbet af måneden inviterer vi til to arrangementer, hvor vi i fællesskab og på forskellige måder kan nærme os et af livets store temaer: døden. 8. november: Sammen om de døde Søndag den 8. november inviterer vi til vinternatsandagt under overskriften "Sammen om de døde".

Igen i år reflekterer jeg over vores menneskelighed, livet og døden. Og jeg deler mine tanker om mennesker, der har inspireret mig.

Jeg havde egentlig tænkt, jeg ville lave en andagt, hvor jeg ville tage udgangspunkt i de lærere, der har inspireret mig livet igennem. Det skyldes at min kære tante Jette døde i sommers. Hun var både tante og lærer for mig. Jette var blandt andet bibliotekar og tysklærer. Jette har hele mit liv været en stor inspiration og været med til at udvide mine horisonter. Hun introducerede mig til Hanne Vibeke Holsts ungdomsbøger, da jeg gik i 6.-7. klasse. Hun var hele tiden i gang med en bog og et strikkearbejde, skrev breve lige til det sidste med sin karakteristiske blokbogstavskrift i de håndklippede kort. Hun skubbede til mig i vores dialog om litteratur, kunst, musik og religion, ikke så jeg kom ud af balance, men så jeg havde lyst til at gøre mig umage med argumenterne i vores snak. Og sidste gang jeg snakkede med hende ved forårsjævndøgn, så snakkede vi om unitarismen, og hun sagde, at hun nu var ganske godt tilfreds med treenigheden og særligt synes hun godt om helligånden. Da Jette døde vidste familien, at begravelsessangene, hun ønskede, var skrevet ned i hendes salmebog, at hun ville have sin brudekjole på og en bamse fra barndommen med i kisten. I sommers oplevede jeg en begravelse lige i Jettes ånd. Og jeg synes, det var så ordentligt af hende at sørge for, at der var styr på sangene mv., før hun døde.

… men det bliver altså ikke læreren, jeg fremhæver og snakker om i år. Det skyldes, at en af mine andre store lærere er død. Min svigerfar Kjeld, som mange jo kender fra Kirkesamfundet. Kjeld, som jeg har kendt i ca. 35 år. Kjeld, som jeg har kendt siden starten af 1990’erme, da jeg startede i 1G på Morsø Gymnasium. Kjeld døde midt i oktober, og den sorg er stadig for ‘rå’ til, at jeg kan tage den med i andagten. Så derfor har jeg ladet mig inspirere af et andet menneske, der levede og døde i år, nemlig Dolly Parton. Dolly Parton – et liv, der sætter spor I august blev verden ramt af en global bølge af sorg, da Dolly Parton døde 80 år gammel.

Dolly, synes jeg, var et vildt inspirerende menneske. Jeg var til koncert med hende i Horsens i nullerne. Det var der en del, der dengang syntes var mærkeligt. Det var nu en stor oplevelse og helt uden referenceramme for sådan en gennemsnitsdansker jeg er. 

Dolly inspirerer til at leve livet med lidt mere glitter, en stor humanist, en nærmest engleagtig energi og SÅ fantastisk musikalsk ét talent. 

Dolly Parton var et menneske, der turde være sig selv. Hun gjorde ikke sig selv mindre for at passe ind, men fandt sin egen vej. En vej med humor, mod, musik og en gavmildhed, der nåede langt ud over scenekanten.

Til andagten skal blandt andet lytte til Dolly Partons Light of a Clear Blue Morning. En sang om at komme igennem mørket og igen kunne se lyset forude. For selvom sorgen ikke forsvinder, kan der komme en morgen, hvor vi igen kan trække vejret frit og finde modet til at gå videre. Lidt om andagten sammen om de døde Udover at høre Dolly Parton. Er der ved andagten også mulighed for at tænde lys, mindes og give plads til både sorgen og taknemmeligheden over vores døde. 

Vi skal synge sammen, blandt andet Jens Rosendals smukke sange: Kærlighedssang ved tab og Du kom med alt hvad der var dig. Sange, der minder os om, at kærligheden ikke nødvendigvis ophører med døden, men forandrer form. Vi skal også synge Lyset springer pluds'lig ud, som Susanne Brøgger har digtet så smukt. Vi slutter med en af mine yndlingssange Sys Bjerres Åbent hjerte.

Og så skal vi altså høre musik af Dolly Parton. 8. november: Græskarsuppe og åben kirke

Inden andagten er der mulighed for at kigge forbi Unitarernes Hus allerede fra kl. 14.00. Hvor der bliver serveret græskarsuppe på fortovet og Huset er åben, så alle kan komme indenfor, få lidt varme og kigge sig omkring. 

Det er Therese og Mischa I kan møde til en hyggelig eftermiddag med både suppe, samtaler og fællesskab.

Fortovssuppe Søndag den 8. november kl. 14.00

Unitarernes Hus, på gaden og mulighed for at se kirkesalen.

22. november: Dødscafé – en samtale om det, vi alle har til fælles

Søndag den 22. november inviterer vi igen til dødscafé i Unitarernes Hus.

En dødscafé er et uformelt mødested, hvor mennesker samles over kaffe, te og kage for at tale om døden. Man behøver ikke at have mistet nogen for nylig, være syg eller have særlige erfaringer med døden. Man behøver heller ikke at have svar på de store spørgsmål.

Formålet er ganske enkelt at øge vores bevidsthed om døden, så vi måske kan blive bedre til at få mest muligt ud af livet.

Vi lever i en kultur, hvor døden ofte bliver gemt væk. Den hører til på hospitalet, på hospice eller i begravelsesforretningen. Men døden er jo en del af alles liv. Vi skal alle dø, og vi vil alle på et tidspunkt opleve at nogle vi holder af dør.

Jeg håber, at samtalerne ved dødscafeen måske kan gøre os mere bevidste om vores liv ved også at turde tale om døden.

Til en dødscafé er der ikke nogen dagsorden, der skal nås, og ingen rigtige eller forkerte svar. Vi mødes som mennesker og deler tanker, spørgsmål og erfaringer.

Vi håber, at du har lyst til at være med.

Dødscafé

Søndag den 22. november kl. 15.00–16.30Unitarernes Hus, kælderetagen.

Jeg håber, du har lyst til at komme forbi til et af vores november arrangementer.

Alle er velkomne. Jeg glæder mig til at være sammen med jer.