Ofte stillede spørgsmål

 
(FAQ - Frequently asked questions)
Hvor mange er I?

Vi har omkring 60 medlemmer.

 

Skal man være medlem for at deltage i en andagt?

Nej – bare kom og se, om dette er noget for dig!

 

Hvor længe varer andagten?

Cirka 45 minutter – 1 time. Herefter er der som regel kaffe nedenunder, hvor man har mulighed for at reflektere i fællesskab over andagten og det tema, talen har behandlet.

 

Er bygningen handicapegnet?

Desværre ikke – bygningen er bygget i 1927, og den gang tænkte man ikke på adgang for handicappede. Vi har ikke penge til at få den bygget om til mere handicapvenlig.

 

Hvordan foregår andagten?

Der kan være forskelle, men som regel foregår den omtrent sådan:

Velkomstmusik: vi har en aftale med en række dygtige musikere, der spiller til vores andagter. Velkomstmusikken vil ofte være et stykke klassisk musik, men kan også være andre ting.

 

Lystænding: Vi tænder vores chalice som indledning til andagten. Der vil som regel blive læst nogle lystændingsord op. Lystændingsordenen modtager vi fra ICUU, som er den internationale organisation for unitariske menigheder verden over.

 

Herefter vil der ofte være oplæsning af vores trosgrundlag: Vi har ikke nogen trosbekendelse, men har udarbejdet et trosgrundlag, som de fleste er enige i.

 

Herefter synger vi ofte en salme/sang. Vi har en salmebog, men vælger også ofte sange andre steder fra – højskolesangbogen eller lignende.

 

Så vil der ofte være oplæsning af et digt eller en lille fortælling, der lægger op til dagens emne i talen.

 

Så vil der muligt være en salme/sang igen.

 

Så holder den, der står for andagten en tale. Vi har ikke en præst. Det er forskellige personer, der står for andagterne, og det præger selvfølgeligt indholdet. For tiden står følgende personer for talerne:

 

Marianne Nørregaard

Vagn Plenge

 

Derefter synger vi salmer/sang (vi er glade for at synge).

Så læses der ofte en bøn eller et digt.

Herefter har vi en stille stund til bøn eller eftertanke.

Derefter synger vi ofte igen.

Andagten sluttes med afslutningsmusik, der spilles af vores dygtige musikere.

Nogle gange vil der være lagt et musikstykke ind i andagten undervejs – før eller efter talen.

 

Hvorfor står vi op under andagten, når vi synger?

Det er ikke er særligt religiøst ritual, men blot udtryk for, at vi føler, at man synger bedre og friere, når man står op.

 

Kan børn komme i kirken?

Ja, børn er velkomne, men vi har ikke for tiden ressourcer til at tage os særlig af dem med særlige tilbud specielt til børn.

 

Vil jeg møde folk, der tænker og tror anderledes end mig?

Ja – det er blandt andet det, der er meningen. Vi tror, at vi alle har forskellige veje til spiritualiteten - til gud om man vil - og det ser vi som en styrke.

 

Tror I alle på gud?

De fleste gør, men ikke alle ønsker at anvende navnet ”Gud”.

 

Hvad symboliserer lyset (Chalice)?

Vores chalice - skålen med lyset - er et unitarisk symbol, der anvendes over hele verdenen af unitarer ved andagter.

 

Hvad er egentligt historien bag vores lys - det unitariske?
Hvor længe har det været et unitarisk symbol, hvem fandt på det?
Og hvordan hænger det sammen med vores tro - vores religiøse forestillinger?

Fysisk set er der tale om en slags skål, der fungerer som lysestage. På engelsk kaldes den en “chalice” - på dansk er det i virkeligheden lidt svært at finde et ord for det; slår man op i den røde ordbog, oversættes det med “bæger” eller “kalk” - et ord, som jeg synes, det er lidt svært rigtigt at forbinde med noget. (For mig minder det mest om Jesu sidste måltid og den nadver med syndsforladelse, den kristne kirke udleder af dette sidste måltid - og så lidt om den megen tale, der har været om det bæger, Jesus drak af - det, der for nogle er blevet den hellige gral. Måske har jeg bare set for meget fjernsyn). Men jeg synes, det er svært at finde et godt dansk ord for vores unitariske chalice.

 

Den unitariske chalice er et symbol på unitarismen i hele verdenen (det er også derfor, vi har lystændingsord med i bladet; det er ord, der skal illustrere både forskelligheden - men også det samlende i, at vi alle bruger den samme indledning til andagter verden over).

 

Men hvor kommer den fra - denne unitariske chalice? Den er tegnet af en østrigsk kunstner, Hans Deutsch, med inspiration fra en tjekkisk religiøs reformator, Johannes Hus.

 

Johannes Hus blev brændt på bålet i 1415, fordi han havde en anden opfattelse af nadveren end den, den officielle del af kirken havde. Ifølge den officielle opfattelse måtte ikke-gejstelige ikke modtage vinen i forbindelse med nadveren, men kun brødet. Vinen var kun for de gejstelige. Johannes Hus uddelte både brød og vin til menigmand og blev altså brændt på bålet for denne afvigelse fra den officielle lære. Her kan man virkelig tale om, at den kristne kirke forvekslede symbolet - vinen og brødet - med troen.

 

Hans Deutsch, som tegnede chalicen som symbolet for unitarisme, var som sagt østriger. Han levede i 30'erne i Paris, hvor han blandt andet tegnede karikaturer af Adolf Hitler. Også den gang kunne karikaturer vække stærke følelser, og da nazisterne invaderede Paris i 1940, måtte Hans Deutsch flygte. Hans flugt bragte ham forskellige steder hen, men til sidst mødte han i Lisabon i Portugal en unitarisk præst; Charles Joy. Charles Joy var formand for en unitarisk organisation, der hjalp blandt andet unitarer og jøder og andre ud af Østeuropa og væk fra den nazistiske forfølgelse. Charles Joy følte, at man måtte have et officielt unitarisk billede, der kunne repræsentere organisationen overfor verdenen, og han bad Hans Deutsch om at tegne et billede, der kunne symbolisere organsationen.

 

Hans Deutsch anså ikke sig selv for at være en troende mand; han skrev blandt andet til Charles Joy følgende:

“Der er noget, der tvinger mig til at fortælle Dem, hvor meget jeg beundrer Deres absolutte selvfornægtelse og beredvillighed til at tjene andre, til at ofre alt, Deres tid, Deres helbred, Deres velbefindende på at hjælpe, at hjælpe, at hjælpe ...

 

Jeg er ikke, hvad man kan kalde troende. Men hvis Deres måde at leve på, er Deres trosbekendelse - som jeg er sikker på, at det er - så ophører religion med at være magi og mysticisme, og bliver bekendelse til en praktisk filosofi og - hvilket betyder mere - bekendelse til aktivt, virkeligt brugbart socialt arbejde. Og denne religion - med eller uden titel - er en religion, som selv en gudløs fyr som jeg kan sige helhjertet ja til.”.

 

Det var denne erkendelse af, hvad unitarisme er, der inspirerede Hans Deutsch til at tegne den unitariske chalice.

 

Da Hans Deutcsh havde tegnet en chalice med en flamme, skrev Charles Joy til sin bestyrelse om dette nye unitariske symbol. Han skrev blandt andet følgende:

 

“... en chalice med en flamme, den slags chalice, som grækerne eller romerne kunne sætte på deres alter. Den hellige olie brændende i den som et symbol på hjælpsomhed og offervilje ... Dette var, hvad der lå kunstneren på sinde. Men det forhold, at det svagt minder om et kors, var ikke det, han havde i tankerne. Men for mig har det også sin værdi. Vi begrænser ikke vores arbejde til kristne. Faktisk er det sådan i øjeblikket, at 9 tiendedele af vores arbejde er til gavn for jøder, og dog udspringer vi af den kristne tradition, og korset symboliserer kristendommen og dens centrale tema om offervillig kærlighed”.

 

Charles Joy læste altså noget mere ind i den unitariske chalice, end Hans Deutsch selv havde gjort, da han tegnede den. Hans Deutsch havde lagt en bestemt mening i chalicen og havde forestillet sig en chalice med tilknytning til den græske eller romerske forestillingsverden, men Charles Joy føjede noget til, og så på samme tid også et kors i den. Der kan man se, hvordan symboler kan komme til at leve deres eget liv; de udvikler sig med den fortolkning eller den mening, der bliver lagt i dem. Derfor kan man heller ikke fastfryse symbolets betydning, som så mange religioner forsøger. Nye fortolkninger, der giver bedre mening for troens udøvere, vil komme til og vil ændre symbolets betydning over tid.

 

***

Unitarisk Kirkesamfund

Unitarisk Kirkesamfund.

Dag Hammerskjölds Allé 30

DK- 2100 København Ø

Telefon: 35 26 17 71

Mail: post [ @ ] unitarerne.dk

Kirken er åben for alle på de søndage, hvor der holdes andagt eller samtalecafé - se andagtslisten for dato og klokkeslet.

Alle er velkomne.

Kontoret holder åbent lejlighedsvis, kontakt os nemmest på: post@unitarerne.dk

Åbent for personlig henvendelse efter aftale.

  • facebook-square
  • Twitter Square

Kirken indsamler ingen cookies. Kirkens hjemmesidehost Wix indsamler cookies, du kan se hvilke på dette link: klik her  

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now