top of page

Efterårets dybde og fællesskab

Vi er nu på vej ind i det dybe efterår. Vi siger farvel til septembers smukke blå himmel og bevæger os ind i oktober. Oktober har for mig en særlig energi – en blanding af vemod og skønhed. Naturen og skoven falmer, bladene lægger sig i et tykt tæppe under fødderne, og lyset bliver blødere. Det er en tid, hvor vi både mærker afskeden med sommerens varme, sensommerens frodighed og glæder os til at samles om nye fællesskaber og aktiviteter i mørket.


ree

På Statens Museum for Kunst kan man i disse uger opleve udstillingen Surrealisme på papir.

“Den surrealistiske bevægelse opstod i Frankrig i 1920’erne som reaktion på 1. verdenskrigs grusomheder. Surrealisterne ønskede at starte på en frisk, at revolutionere samfundet og sætte menneskets drifter og drømme fri. Og her blev tegningen et af de vigtigste redskaber til at slippe den endeløse fantasi løs og komme i kontakt med underbevidstheden.”

Jeg tænkte meget over vores lille unitariske fællesskab her på Østerbro, mens jeg gik gennem udstillingen. Kreativiteten, bevægelsen og fællesskabet. Hvad er vi unitarer for et fællesskab? Hvad vil vi gerne være for et fællesskab? 


Udstillingen minder mig om, at der her midt i en verden, forandring og opløsning også er mulighed for at se virkeligheden på nye måder. Vi kan drømme sammen, hjælpe hinanden og inspirere hinanden.


Jeg drømmer om, at vi er det fællesskab, der inspirerer folk til:

- at tage hånd om sig selv og deres åndelige udvikling.

- at tage hånd om fællesskabet og vores fælles hjem: Jorden.

Og at vi sammen kan inspirere hinanden gennem sang, musik, tekster, samtale og ceremonier, der passer til menneskelivet i 2025.


For mig byder oktober på efterårsferie, hvor jeg skal nyde duften af efterår i min svenske skov, simremad og familien. Der er også en unitarisk opgave med at forberede min andagt søndag den 2. november, hvor det er tredje gang jeg står for vinternatsandagten - sammen om de døde.


ree

Der ligger allerede en stak bøger klar til inspiration og fordybelse i sommerhuset. Læser du mon også bøger om døden på denne tid af året? Hvad er på din bogliste dette efterår?


Jeg håber at høre fra dig i kommentarsporet eller se dig til en af de unitariske aktiviteter i Huset på Dag Hammerskjolds Allé.


Følg med i den unitariske aktivitetskalender:


- Fredag den 10. oktober: Kirken er åben under Kulturnatten. Vi håber på en aften, hvor der er mulighed for at træde ind fra efterårsmørket, finde ro, møde andre og opleve, at fællesskabet kan give varme netop i årets mørkeste tid. Kom som du er – til stilhed, samtale og lys.

- Søndag den 2. november: Vinternatsandagt - sammen om de døde.


ree

 
 
 

2 kommentarer


Kristofer Taylor
Kristofer Taylor
3 dage siden

Din beskrivelse af efterårets dybde rammer lige i hjertet, Mette – den bløde overgang fra sensommerens varme til oktobermånens vemodige skønhed, hvor fællesskaber tænder lys i mørket. Det minder mig om, hvordan et godt spil kan samle os i køligne aftener, hvor heldet falder som blade og skaber varme bånd af spænding og glæde. Lad os hygge os med transformationen hos Wild Fortune Casino og se, hvad efteråret bringer af lykkelige møder!

Redigeret
Synes godt om

Serhii
Serhii
4 dage siden

Ja, live casinoet på spilnu2.com er fantastisk. Ægte dealere, stream i høj kvalitet og populære spil som blackjack og roulette. Det giver den autentiske casinooplevelse derhjemme, som er perfekt til at fordrive aftenen efter arbejde. Meget imponerende!

Synes godt om

Unitarisk Kirkesamfund.

Dag Hammerskjölds Allé 30

DK- 2100 København Ø

Telefon: 35 26 17 71

Mail: post [ @ ] unitarerne.dk

Kirken er åben for alle på de søndage, hvor der holdes andagt eller samtalecafé.  f

For dato og klokkeslet se Kalender på hjemmesiden-

Alle er velkomne.

Kontoret har åbent hver mandag kl. 13 til 16. 

kontakt os nemmest på: post@unitarerne.dk

Åbent for personlig henvendelse efter aftale.

  • facebook-square
  • Twitter Square

Kirken indsamler ingen cookies. Kirkens hjemmesidehost Wix indsamler cookies, du kan se hvilke på dette link: klik her  

bottom of page