top of page

Velkommen

Velkommen på Unitarisk Kirkesamfunds hjemmeside!
Vi håber, du finder noget, der gør dig glad, overrasket, bevæget, klogere eller bare nysgerrig.

​

Hvis du leder efter din egen måde at være religiøs på, kan det være, du kan finde inspiration her.

​

Du er velkommen til at besøge os til en andagt. Du kan se, hvornår vi har andagter her,

​

Hvem er vi: vi er en kirke, der finder det muligt at mødes om at tro uden at stille krav om, at vi alle tror det samme. Vi tror heller ikke selv det samme – hele livet igennem. Hver enkelt person har sin egen unikke tro. Vi ser det som en naturlig ting, at vi over tid udvikler vores tro – både individuelt og i fællesskab.

Vi ser forskellighed i tro som en styrke og ønsker ikke at ensrette de enkelte medlemmers tro. Vi har et fællesskab om vores ønske om at udvikle vores tro i lyset af fornuften – uden at der skal være en autoritet, der fortæller os, hvad vi skal tro - og ikke må tro.

 

Vi ønsker at se lighederne i forskellige religioner i stedet for at fokusere på forskellighederne. Vi er fælles om en dyb respekt for naturen og planeten og ønsker at passe på den jord, vi bor på.

​

Vores mål er at give den enkelte plads og redskaber til at udvikle sin egen tro, sit eget spirituelle ståsted gennem fællesskab.

​

Vi afholder ceremonier til livets forskellige faser: Børnevelsignelse, Ungdomsvelsignelse, Ægteskabets velsignelse og Begravelse. 

Unitarisk Kirkesamfund

bottom of page