• Formandens blog

Formandens blog.

Opdateret: mar. 31



Det forsømte forår.

Benny Andersen skrev for 40 år siden en mærkelig og bedårende hilsen til foråret. Den er smuk, men også lidt gammelmandsagtig, selvom han på det tidspunkt kun var godt og vel 50 år gammel. Den slutter sådan hér:

....Livets sol er min den sidste del af livet,

for som solfanger er jeg nu begyndt

at forstå, at Alt og Intet er os givet.

Og en gang går solen sin

runde uden mig,

men når forårssolen skinner,

lever jeg.

Og for godt og vel 80 år siden skrev Hans Scherfig sin berømte roman ”Det forsømte forår”. Den var et opgør med det, han mente var den sorte skole med al dens knægtelse og undertrykkelse af ungdommen. Deres livs forår var i færd med at blive spoleret af et umenneskeligt system.

Jeg har tilbragt de sidste tre måneder i Sverige, fordi chancen for at tage til Danmark og tilbage igen var umuliggjort af snærende regler. Men jeg kan sagtens forstå, at Alt og Intet er os givet. Jeg har kunnet nyde isblomsterne på min rude og glædet mig over de spirende vintergækker. Det er sådan, jeg også har kunnet opleve denne svære og forfrosne og nedlukkede tid, hvor intet var en selvfølge.

Men jeg er også en gammel mand på 76 år, så gammel at jeg kom før boomergenerationen. Jeg tænker dagligt på, at forårssolen sagtens kan undvære mig, mere end jeg kan undvære forårssolen. Så hvad med de unge? Det er jo ikke sådan, unge skal tænke. Det er gammelmandsagtigt. De unge skal være i nutiden sammen med deres unge venner og drømme om fremtiden. Så hvad er det for nogle mærkelige forhold, der nu er ved at stjæle de unge gymnasieelevers forår?

Det er enkelt at rette skytset mod Mette Frederiksen og regeringen. Og jeg kan sagtens forstå harmen over nedlukningen og de deraf følgende demonstrationer. Men nu er det jo ikke sådan, at Mette Frederiksen personligt har plantet COVID19 i vort lille land. Hun har bare forsøgt at passe på os alle sammen. Den påpasselighed skal hun nok komme til at høre for fremover.

Ligesom jeg forstår nogle af årsagerne til Ungdomsoprøret i 1968 (jeg var selv en del af det i al beskedenhed), forstår jeg også både unge menneskers harme i denne tid over nedlukningerne og deres længsel efter bedre tider. Men hvordan bliver de bedre tider så? Hvad er det, vi kan håbe på?

Jeg holdt en andagt for længe siden, allerede før COVID19-plagen, om de græske guders straf til mennesket: de fik sendt Pandoras æske på halsen. I den fandtes (og findes) alskens sygdom og elendighed og død, måske også tre-fire slemme varianter af COVID19. Alle disse plager slap ud, da man åbnede æsken. Tilbage i æsken sad kun håbet. Og jeg tænker mig, at håbet er en sart lille størrelse, som man skal passe meget på. For der er så meget, der kan destruere håbet: klimakrise, krige, og måske værst af alt: menneskers dumhed og egoisme.

Ja, lad os håbe og tro på, at da vi bed af æblet fra kundskabens træ i Paradisets Have, da fik vi også lidt selverkendelse og en smule visdom og en masse gåpåmod med os derfra. Det er de egenskaber, den unge generation skal og kan og vil videreudvikle til klodens gavn, og vi gamle kan så håbe og tro på – og måske bidrage til -, at det kan lykkes. For det SKAL lykkes.






204 visninger1 kommentar

Unitarisk Kirkesamfund

Unitarisk Kirkesamfund.

Dag Hammerskjölds Allé 30

DK- 2100 København Ø

Telefon: 35 26 17 71

Mail: post [ @ ] unitarerne.dk

Kirken er åben for alle på de søndage, hvor der holdes andagt eller samtalecafé.  f

For dato og klokkeslet se Kalender på hjemmesiden-

Alle er velkomne.

Kontoret har åbent hver mandag kl. 11 til 17. Man vil kunne træffe formanden i samme tidsrum hver anden mandag.

kontakt os nemmest på: post@unitarerne.dk

Åbent for personlig henvendelse efter aftale.

  • facebook-square
  • Twitter Square

Kirken indsamler ingen cookies. Kirkens hjemmesidehost Wix indsamler cookies, du kan se hvilke på dette link: klik her  

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now