• Formandens blog

Formandens blog.

Opdateret: sept. 6


Niels Brunse: Tro er ikke viden. Forlaget Eksistensen. En anmeldelse.

Den nu forlængst afdøde professor i filosofi ved Københavns Universitet Jørgen Jørgensen var en hårdnakket ateist og empiriker. Han tilhørte den filosofiske retning, der hed logisk positivisme, hvis hovedtanke var, at kun det, man empirisk kunne observere, kunne man tale fornuftigt om. Han skrev på et tidspunkt et lille essay, hvis hovedpointe var, at ordet Gud var et meningsløst ord, fordi man ikke på nogen måde kunne finde fodslag omkring, hvad dette gådefulde ord kunne betyde. Gud var jo ikke observerbar. Derfor måtte ordet Gud havne i en museal skrammelkasse.

Den position, som Jørgen Jørgensen befandt sig i hele livet, dér har Niels Brunse også været. Det beretter han om i sin lille sympatiske bog ”Tro er ikke viden.” På den politiske venstrefløj, som Niels Brunse selv tilhørte i en periode, var, som han skriver, ”al religion forkastet som opium for folket.” Men efter en lang periode, hvor han var udmeldt af Folkekirken, meldte han sig ind igen i 1997. For Niels Brunse bekender i bogen, at han tror på Gud.

Men det er hér, det bliver svært. Det bliver svært med sproget. Og det er Niels Brunse udmærket klar over. For når det kommer til sproget, så er han ikke en hr. Hvemsomhelst. Han har som anerkendt oversætter taget livtag med så store forfattere som Shakespeare og Thomas Mann. Med Jørgen Jørgensens sproglige analyse af ordet Gud in mente, hvad har da Niels Brunse at sige om det ord? Han citerer Første Johannesbrev, hvor der står: ”Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed!” Og det er lige hér, bogens titel bliver soleklar: ”Tro er ikke viden.” Og det er også lige hér, vor tids behov for at tale videnskabeligt bliver sat på prøve. Troens sprog er et andet end videnskabens. Man kan ikke tale meningsfuldt videnskabeligt om Gud. Det har Jørgen Jørgensen ret i. Men der findes et andet sprog end videnskabens. Det er i hvert fald Niels Brunses påstand. Og det er det sprog, Niels Brunse bevæger sig ind i. Ingen har set Gud. Der findes ingen empiri. Ganske vist er der folk som Charlotte Rørth, der har set Jesus. Hende nævner Brunse i sin bog. Men empirien, muligheden for at efterprøve Rørths observation, mangler.

Niels Brunse er ikke blind for den kristne tros problemer og blindgyder. I at langt afsnit redegør han for de vanskeligheder, som kirkens alliance mellem forkyndelse og magt har medført. Historien om kirkens magtmisbrug er, som han skriver, ”en af de største barrierer for, at mennesker i det enogtyvende århundredes virkelighed kan forstå kristendommen som andet end ufrihed og tvang.” Og fra en unitarisk synsvinkel er det naturligvis særlig interessant, hvordan man har brugt treenighedslæren som en dogmatisk troslære, som engang var en så vigtig del af kirkens bekendelsesgrundlag, at unitarismen nærmest blev opfattet som kætteri. Hér brugte kirken et magtsprog, som førte til skismaet mellem Folkekirken og Unitarismen. Niels Brunse glider af på de ejendommelige formuleringer i Folkekirkens trosbekendelse og skriver, at bekendelsesordene slet ikke kan forstås i vores ”dennesidige liv med dets logik og dets regnskaber.” Hér kolliderer igen det videnskabeligt-empiriske sprog med troens sprog. Og det har han jo helt ret i. Og når han i sin bog nævner den moderne ateist Richard Dawkins og hans lidenskabelige angreb på al religion, så er det netop for at fremhæve, at han i modsætning til Dawkins er overbevist om, at der findes andre sprog end videnskabens, og at man med mening kan være troende uden at få skudt i skoene, at man er svag og mangler noget at støtte sig til.

De store kristne mystikere havde en tilbøjelighed til at blive ordløse. De helt store Guds-oplevelser lod sig ikke beskrive sprogligt. Sådan er det ikke med Niels Brunse. Han forsøger ihærdigt at indkredse i ord, hvad tro er, hvad Gud er. Og det er et sympatisk projekt i en tid, der lider af videnskabelig endimensionalitet. Men det er indlysende, at sproget kommer på hårdt arbejde hér, når vi tænker så fakta-baseret, som vi jævnt hen gør. Konflikten mellem troens og videnskabens sprog er, som han skriver, ”et kors for tanken”, og den konflikt må vi leve med. Det forsøger han så at gøre, ikke ved at bekende sig til en naiv bogstavelig barnetro, men ved at leve i spændingen mellem de to sprog.

Men Niels Brunses projekt er også et modigt projekt. For det er ikke så ligetil at bekende sig som et kristent menneske i lyset af den historie om synd og skam og tugtelse og revselse, som folk ofte associerer med kristendommen.

Bogen ligger godt i hånden. Og den er nem at læse, for den er velskrevet. Og hvis den for en unitar vækker til modsigelse og eftertanke, er det jo kun godt. Den anbefales hermed.

59 visninger

Unitarisk Kirkesamfund

Unitarisk Kirkesamfund.

Dag Hammerskjölds Allé 30

DK- 2100 København Ø

Telefon: 35 26 17 71

Mail: post [ @ ] unitarerne.dk

Kirken er åben for alle på de søndage, hvor der holdes andagt eller samtalecafé - se andagtslisten for dato og klokkeslet.

Alle er velkomne.

Kontoret holder åbent lejlighedsvis, kontakt os nemmest på: post@unitarerne.dk

Åbent for personlig henvendelse efter aftale.

  • facebook-square
  • Twitter Square

Kirken indsamler ingen cookies. Kirkens hjemmesidehost Wix indsamler cookies, du kan se hvilke på dette link: klik her  

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now